[Op igen]

Vildkatten vil gerne have følgende problematik taget op i dette forum, hun forklarer således: Jeg har et meget alvorligt spørgsmål......jo ser du man kan få noget saft med jordbær og banan smag, er du med så langt??? Så er det bare at jeg godt kunne tænke mig at vide hvordan man får saften ud af den banan????

Kære vildkat..

Jeg vil her sige at jeg er glad for at der findes folk i Danmark som tør tage bladet fra munden og adressere så vigtige spørgsmål, som selv magthaverne vægrer sig for at stille.

Jeg har valgt at gøre dette svar til en stor event. I anledning af dette store fremskridt i kampen for at udrydde tabuer, vil jeg gøre svaret til :

Scorpio's store "Hvordan får man saften ud af en banan Quiz!!!!"

Nu siger jeg tre svar, og så skal du gætte hvilket der er rigtigt. Det er så kedeligt hvis jeg bare siger hvad der er det rigtige..

Er du klar? Godt så starter vi..

Svar nr. 1:
Når bananen vokser op i sin trygge bananpalme på Bahamas, så gennemgår den en lang proces inden den ender som banan i din frugtskål. Bananpalmen skyder sine bananfrugter ud som helt unge skud, og de vokser sig så store lige som alle andre organismer, og på et tidspunkt kommer de også i pubertet, hvor alt forandrer sig for den unge banan. Den kommer pludselig i vokseværk, og får bumser og bliver genert overfor det modsatte køn. Hunbananerne får bryster og hannerne bliver lidt mørkere i stemmen. Når de så har formeret sig et par gange, så tager man nogle af bananhunnerne og binder dem, hvorefter man malker deres bryster for bananmælk. Bananerne tager ikke skade af at blive malket, men de kan godt være lidt modvillige over at en indfødt står og rager dem på patterne. Det er derfor at man binder dem. Bananmælken bliver så pasteuriseret og frysetørret, og sendt til Europa og USA, og brugt i bananmilkshakes. Og det er først længe efter puberteten at bananerne er klar til at ende deres dage i din frugtskål.

Svar nr. 2:
Det er rent faktisk sådan, at banansaften som du får at smage ved at spise en banan, kommer fra bananpalmens stamme. Bananpalmen suger vand op i stammen, og de stoffer som banantræet består af gør at vandet kommer til at smage så karateristisk. Vandet bliver selvfølgelig også bragt helt ud i træets frugter, og det er derfor at bananer smager af banan. Men selve vandet inde i træet smager meget mere koncentreret. Dette saft tapper man af planten, ved at bore hul ind i stammen hvorefter at saften løber ud i en skål. Der er således tusinde bananbønder som alene lever af at malke bananpalmer, og levere den kønne gyldne sirupagtige substans til en hvid mand som groft underbetaler dem, så de næsten lever på sultegrænsen. Det er denne substans som ender i din bananmilkshake. Og når du køber den, så er du med til at holde bønderne i deres fattigdom.

Svar nr. 3:
Der er rent faktisk ikke noget der hedder banansmag. I realiteten hedder det "fallodioxindeoxyribonukleinhydroklorid"-smag. Det er et syntetisk stof som man udvinder af forskellige radioaktive metaller. Grunden til at man lavede denne smag, var at man tidligere havde svært ved at komme af med radioaktivt affald. Man opfandt så en ny smag, som man ville forsøge at markedsføre. Hvordan gjorde man så det? Jo, man indledte en massiv markedsindsats, hvor man viste bananpalmer og bananer sammen og fortalte om hvor godt de smagte. Befolkningen blev nysgerrige og ville smage denne nye frugt. De syntes selvfølgelig godt om dem. Og når du næste gang køber din bananmilkshake, så drik ikke for mange, for så får dine børn seks arme og en ekstra finger i panden. Bananen som sådan smager faktisk slet ikke af noget før de får sprøjtet det radioaktive materiale ind. I dag har verden slet ikke noget problem med at komme af med det radioaktive materiale, så længe at hele verden guffer bananer i sig.

Tre svar! Hvilket er det rigtige? Send svaret og deltag i konkurrencen. Hvad vinder man så? Vinderen får lov til at være oppe lige til lykkehjulet er slut.

Jeg vælger:

Svar nr. 1: Svar nr. 2: Svar nr. 3: Jeg er kun blondine, så undskyld..: