BabySpice spørger: Hvordan fungerer menneskers hjerner som først siger.. "næhhh det kan jeg ikke huske.." og derefter .. "Guuud ja, det glemmer jeg aldrig"..??

Det fænomen kender jeg ganske godt. Det skyldes at disse mennesker går rundt med den ene fod i drømmeverdenen. De har meget lidt kontakt med omverdenen.

Problemet opstår når den pågældende har været væk fra deres omgivelser i et vist stykke tid. Altså når de har siddet og dagdrømt.

Hvad drømmer de så om?
Jow.. De drømmer selvfølgelig om at komme til at kende nogen, med hvem de kan have oplevelser som rent faktisk lægger sig i deres langtidshukommelse. Den oplevelse du refererer til, har åbenbart lagt sig i den pågældendes hukommelse ved siden af oplevelser som at gå ud og tisse, eller smøre en leverpostejmad.

Undskyld at jeg siger det, men det var åbenbart noget mere spændende for dig selv, end for den som ikke kunne huske det.

Mit bud er at det vil ske oftere og oftere..

Hvad er så kuren for disse mennesker?
Der findes kun en kur. At dele oplevelser som rækker lidt længere ud over emnerne "hvad vi fik til middag" eller "gæt hvad der var inden i den pakke gær jeg købte..".

Personligt er jeg altid ude for det modsatte. Folk kan altid huske hvad jeg har gjort. Også når jeg selv ikke kan huske en dyt. Oftest i en brandert. Så kommer folk og fortæller mig at de aldrig glemmer at jeg hang i den lysekrone med mit kønslem hængende ude af bukserne. Så er det at man tænker, "gid de kunne glemme mig.."

Glemsomme mennesker kan være en velsignelse at være venner med. Der er ikke noget så godt, som når man selv får et sporadisk glimt af gårsdagens udskejelser, og så opdager at alle har glemt det fordi de selv var standerstive.

Så næste gang der er nogen som siger, "næhh, det kan jeg ikke huske." så tænk dig om, overvej hvorvidt det er værd at vedkommende egentligt bliver bragt på sporet af dine udskejelser.

Med venlig hilsen