Jeg har jo i et stykke tid, haft lejlighed til at researche rigtigt grundigt over det fænomen, at sproget ikke tales ens i hele landet. Man skulle formode at et sprog har en entydigt defineret korrekt udtaleform. Men for dansk gælder det ihvertfald ikke. Det skyldes følgende..

I gennem min lange og seriøse research i spørgsmålet om dialekt, som jeg står så uforstående overfor, har jeg endelig fundet et par svar.

Hele grundlaget for jydernes underlige sprogudvikling, skyldes det barske klima som hærger jylland år efter år. Det tvinger folk tættere på hinanden, og i de små landsbysamfund, hvor indavl er en hyppig foreteelse, er man så afhængig af hinanden, at kammeratskabet på en måde højnes til en slags religiøsitet. Det kan man se ud af et skjult fænomen, som jeg har opdaget. Fænomenet er en skik, som går ud på at højne kammeratskabet, ved at alle medvirker til at udviske forskellene på hinanden. På den måde kommer alle til at ligne hinanden lidt mere end ellers, hvilket er godt, når man bor i en lille myretue hvor alle myrene kender hinanden. Skikken (som ikke er nedskrevet noget sted) foreskriver at man automatisk når man møder en person med en talefejl, en forkert udtale af et ord, som måske har lydt sjovt engang, straks adopterer denne talemåde. Devisen synes at lyde nogenlunde således:
Det er pinligt at lide af en talefejl, så ham der der siger "Køjt" istedet for "Købt", vil blive drillet hvis han taler så mærkeligt, så vi må hellere redde ham for denne tort, og lade som om hans måde at tale på er den bedste.

Således har vi i den sjællandske region ikke har brug for sprogudvikling til at højne kammeratskabet, idet teknologien er så fremskreden ude østpå, at strabadserne ikke tvang os til at finde os i hinanden. Derfor har vi bevaret sproget som det bør tales, smukt og klingende.

Disse dialekter opstår ude i de små samfund, hvor en fætter med ganespalte (typisk indavl) kan blive det direkte ophav til et ord som vil blive nedarvet til generationer af vrøvlehoveder, som reelt ikke taler dansk.

Jeg har hele tiden slået til lyd for at man kun kan tale dansk på én eneste måde, og det er den korrekte. Det er ikke sikkert at jeg selv taler 100% korrekt, men med den afvigelse i sproget må der være en hel del som er langt fra det korrekte. Noget af det stammer fra afsmitning fra nabolandes sprog. Sønderjyder taler meget mere tysk ind i deres danske sprog. Det svarer vel til at ord som "fuck" kommer ind i københavneres sprog. Løsningen er let, sælg sønderjylland til tyskerne, så de kan få lavet deres fucking sommerhuse ved vesterhavet. Det ville reducere den sproglige forvirring meget.

Denne skik, som egentligt har holdt sig skjult, grundet jydens indbyggede mistænksomhed overfor fremmede, har jeg nu dokumenteret. Enhver vil kunne opdage den, hvis man vil begive sig ud i det jydske landskab, og bosætte sig i en meget lille by hvor der er langt til alle andre byer.
Skikken med at adoptere de sprogligt svages fejl for at udligne omverdenens dom, så den kommer til at gælde hele byen frem for enkeltindivider, gør at jydsk igennem tiden er blevet til en gang kaudervælsk som ingen lighed har med dansk.

Nu er jeg jo inderligt betaget af det danske sprog, så jeg har på dine vegne (Jeg regner med at du er københavner, hvis du læser denne side, da jyder jo som bekendt heller ikke har humor), skrevet til Statsministeren og anmodet om at tvangsforflytte omkring 100.000 københavnere til de små samfund, og lave en sprogkampagne, hvor der bliver slået til lyd for en korrekt udtale af sproget, med henvisning til de særligt begunstigede tilflyttere. De københavnske sprogkonsulenter, skal naturligvis indtage en særstatus i lokalsamfundet, og have udstrakt magt i både byråd, og tilse at byrådsmøderne, holdes på forståeligt dansk, så der ikke kan laves indforståede studehandler uden de andre forhandlingsparters forståelse. Og der skal køre højtalervogne rundt i de små byer, hvor der gives sprogundervisning, og opfordringer til at tale et smukt dansk. Faktisk burde der igennem fjernsynet udsendes hypnotiske suggesioner på de jydske lokale tv-stationer, om at de københavnske udsendinge var en slags guder, som skulle tilbedes. Det ville sikre at arten jyde, stille og roligt ville følge drøvtyggende efter de klart overlegne københavnske storebrødre, og efterligne hans sprog, for at formilde ham, og give god høst.

Alt dette har jeg redegjort for overfor statsministeren, og jeg forventer den første bølge af ligemænd, oversvømmer byen om forholdsvist få dage, så vi kan begynde at hjælpe jyden ud af det sproglige og åndelige armod.

Nu kan man sige, at det kan synes som forræderi, at jeg sådan udstiller de mennesker som jeg bor i samfund med, på en lidt nedladende måde. Men det skyldes at jeg efterhånden har været jydeaspirant så længe, at jeg er begyndt at kende reglerne. Hvis du er jydeaspirant, så starter du som regel med at være helt uden for lokalsamfundet i mindst 3-6 måneder. Det er minimumslængden. Jeg er stadig ikke kommet ind i mit, og jeg har snart boet her i to år. Du får intet at vide om hvordan du kan forbedre din integration. Det må du selv finde ud af.
Efterhånden går det op for en, hvad det er der kræves, for at blive optaget som discipel i fællesskabet. Det starter som regel blidt, med at man finder ud af at man bare skal komme op på tanken, ubarberet og i joggingbukser og bare tæer i hælløse træsko, for at etablere et image som siger "jeg er en bonderøv, og derfor ligeglad med mit ydre". Et par af sådanne fremvisninger, hjælper meget på din agtelse i byen, og folk begynder så småt at hilse lidt overbærende på ham københavneren der forsøger at ligne en jyde.
Lidt inde i integrationsprocessen, opdager du at det vil være nødvendigt for dig, at deltage i skikken med at adoptere de andres talefejl. Det foregår på den måde, at der ligesom er en slags intern modedille i byen, hvor ham Hans Holm henne i nr. 38 på hovedgaden, som ikke kan udtale d'er bliver efterlignet indtil det er en normal del af sproget i den by.

Det er så bare her, at jeg sætter foden ned. Jeg trækker grænsen her. Hvis prisen for at blive jyde, skal være at jeg skal samle alle byens særlinges talefejl op, så vælger jeg at jeg hellere vil forblive københavnsk spion og leve med med blikkene.