[Op igen]

Manden som opfandt fodhøvlen!

Et portræt af nyere tids største pionér.

Spooky ikk'? Peder Cure blev født 1865 i en lille jydsk landsby i nærheden af Tarm.

Han arbejdede som piccolo i et firma som fremstillede lokkeænder. Hans arbejde gjorde at han dagligt gik mange kilometer i firmaets korridorer, hvilket gav ham hård hud under fødderne.

En dag skulle han lave morgenmad, men glemte sine boller på brødristeren.
Da han fandt sine boller, var de så brændte at de faktisk var blevet til tvebakker. Nu tjener en piccolo i et lokkeduefirma jo ikke ret meget, så han var ikke til sinds at smide tvebakkerne ud. Han måtte finde på noget at bruge dem til.
Han sad en stund og tænkte, mens han kiggede på de hårde skorper.

Han mærkede på tvebakken, og opdagede at den ru overflade raspede huden af hans fingre. Det gav ham ideen til at prøve den på sin hårde hud på fødderne. Den første fodhøvl var en realitet.

Han voksede op i Tarm, som søn af en hårdtarbejdende høvlingemester ved navn Anders Bajer Egholm og en uægte blondine ved navn Rosa Ørwina Valdemaria.
Han gik aldrig i skole, men byens politi havde megen fornøjelse af hans særdelse opfindsomme løgnehistorier.

Han fik jobbet som piccolo i lokkeduefirmaet som en samfundstjenestedom, og har siden fortsat, og med tiden er han også kommet på lønningslisten.

I dag har han selv ansat en piccolo ved navn Scorpio i sit firma, som fremstiller 10.000.000 poser tvebakker om dagen, som distribueres til alle verdenshjørner, og giver lindring til verdens mest udtrådte fødder.

Han en trussel for verdensøkonomien på lige fod med Tarms berygtede pølsemand.


Næste udsendelse i serien "En stor pionér" skal vi møde opfinderen af ølbrikken.