[Op igen]

Hvor bred er en snæver vending? Spørger DEVILinDisguise. Og den forklædte djævel anfører yderligere:
"Jeg har til dato ikke mødt nogen, som reelt kunne forklare mig det ;-)"

Jamen kære DEVILinDisguise.
Hvor var det dog godt at du endelig valgte at få nøden knækket af Scorpmeisteren. Tænk at du har gået og lidt under en så eklatant uvidenhed i alle disse år, og spurgt dig for hos høj og lav. Havde du dog bare vidst hvor svaret var at hente, så havde du sparet mange timer af dit liv, som du kunne have brugt nede på bænken, sammen med din hund, dine bajere og dine langhårede venner. Men nu er din søgen slut!

Svaret:

Jeg har været ude og reseache med en skydelære (du ved, et måleinstrument).

Og som det usandsynligt kloge menneske, jeg er, kan jeg kun sige følgende..

Dumme unge! En snæver vending er sguda slet ikke bred. Den er snæver! Deraf ordet. Du troede nok lige at du kunne narre mig, til at gå rundt og måle samtlige snævre vendinger jeg faldt over.

Næh.. hvis man skal se på bredden af en snæver vending, så skal man faktisk se på hvem som vender, og hvor de gør det. F.eks. er snævre vendinger årsagen til at drenge som bliver spærret inde på drengekostskoler, ender som homoseksulle. Det er også snævre vendinger, som tit gør at nye ting bliver opfundet. Jo mere snæver vendingen er, desto mere genial bliver opfindelsen.

Snævre vendinger opstår, når det der forefindes i en given situation, ikke passer lige nøjagtigt til det øjeblikkelige behov (som i eksemplet med drengekostskoler, hvor der ikke lige findes piger..). Så sker det, at man finder et alternativ bestående af nogle kosteskafter, nogle skeer, en stol og en ballon eller lignende.. Egon fra Olsen Banden var ekvilibrist i at forvalte snævre vendninger.

En anden som var ekvilibrist, ser vi nedenfor.

Virkelig snæver vending.
Man kan bare knuse en pille i en theske og komme lidt sukker med og give barnet pillen på den måde, men hvis man ikke har nogen af delene, så anbefaler jeg at man bruger denne opfindelse i en snæver vending.

Venlig hilsen

Scorpmeisteren Cand. mageløs.